Kontaktøvelser

Online grunddressur

God kontakt er fundamentet i al Jagthundetræning.

Formålet med kontaktøvelserne er, at hunden lærer at vælge dig til, også når der sker spændende ting omkring jer. Det er hunden, der skal opsøge kontakt – ikke dig. Derfor trænes øvelserne bedst i ro, gerne indendørs i starten.

I denne korte video viser jeg dig, hvordan du trin-for-trin kan opbygge kontaktøvelser med og uden forstyrrelser.

Kontaktøvelser

Sådan træner du kontaktøvelser trin for trin.
Vælg et markør signal fx “dygtig” eller anvend klikker.

1. Kig op og få en godbid

Stå passivt foran hunden og vent til den kigger op – bare et kort blik.

Sig “dygtig” → beløn. (Gentag 5–8 gange.)

2. Kontakt med forstyrrelse

Placer en godbid i flad hånd ud for hundens hoved.– vent til den kigger op

dygtigog beløn.

3. Flere forstyrrelser

Læg en synlig forstyrrelse foran jer.
Vent på, at hunden VENDER fokus fra forstyrrelsen og kigger på dig.
dygtig” → beløn.

4. Kontakt i bevægelse

Gå baglæns med hunden foran dig.
Når hunden søger øjenkontakt under bevægelse
“dygtig” og beløn ved benet.

5. Bevægelse med forstyrrelse

Tilføj en forstyrrelse som i trin 2. Godbid i flad hånd. vent til den tager kontakt.

“dygtig” og beløn.

6. Tilføj flere forstyrrelser

Tilføj flere forstyrrelser såsom kastede genstande (legetøj, bold, dummy). Hunden belønnes for at holde kontakten og ignorere forstyrrelserne.

Gode råd til kontakttræningen

Træn i korte sessioner (1–2 min.)
Start indendørs – uden forstyrrelser
Brug et markørsignal (fx “dygtig”)
Brug små, lækre godbidder.
Vent! Lad hunden tænke selv og tilbyde kontakten.

Typiske fejl

Føren skaber kontakten Hunden lærer ikke at vælge dig – men forventer, at du tager initiativet.
For mange forstyrrelser for tidligt hunden mister succesoplevelserne
Forkert timing – hunden når at kigge væk inden den belønnes.
For lange træningspas – Hunden mister motivation