Hvalpetræning øger trænbarheden

Hvalpetræning

Hvalpetræning giver din hund den bedste start

Når man får en hvalp i huset, er det starten på et nyt og spændende kapitel, uanset om man er ny eller erfaren hundeejer. Det er en periode, hvor det er afgørende at give hvalpen de bedste forudsætninger for et trygt og velfungerende hundeliv. En af de mest effektive måder at gøre det på, er at deltage på et hvalpehold.

Studie: Hvalpetræning giver en mere trænbar hund

Et spansk studie, offentliggjort i Journal of Veterinary Behaviour, viser, at hvalpe, der deltager i træning tidligt, senere bliver mere trænbar som voksne hunde og har færre adfærdsproblemer. De havde blandt andet mindre tendens til lydfølsomhed, utryghed ved berøring og aggression over for andre hunde. Med andre ord kan hvalpetræning være med til at forebygge vanskeligheder, som i sidste ende kan blive så alvorlige, at hunden må omplaceres eller i værste fald aflives.
Kilde: Hunden.dk – “Forskning: Hvalpehold gør hunden mere trænbar” (Astrid Gerd Holtet, 12. april 2022)læs artiklen her

Gode råd om hjemkald

Er hvalpetræning nødvendigt?

Hvalpe er allermest modtagelige for nye indtryk i de første måneder af deres liv. Det er i denne periode, de lærer, hvordan verden hænger sammen – både i forhold til andre hunde, mennesker og omgivelser. På et hvalpehold får de mulighed for at møde nye situationer i trygge rammer, hvor der er fokus på:

  • Tillid – hvalpen lærer, at verden er et godt og trygt sted.
  • Socialisering – kontakt med andre hunde og mennesker på en positiv måde.
  • Relation – samarbejdet og båndet mellem hund og ejer bliver styrket.
  • Selvkontrol – gennem øvelser, der lærer hvalpen at finde ro, selv når der sker meget omkring den.

Hvalpetræning handler derfor ikke kun om at lære “sit” og “dæk”, men om at forme fundamentet for et stabilt og harmonisk hundeliv.

Hvornår er det bedst at starte til hvalpetræning?

Det bedste tidspunkt at begynde hvalpetræning er så tidligt som muligt – gerne kort efter, at hvalpen er faldet til i sit nye hjem. Jo tidligere man indarbejder gode rutiner og rammer, desto lettere bliver det for både hund og ejer.

Når det gælder socialisering, handler det ikke kun om at møde andre hunde og mennesker. Lige så vigtigt er det, at hvalpen lærer at finde ro og bearbejde de mange nye indtryk, den møder i hverdagen. På den måde undgår man overstimulering, og hvalpen får en tryg oplevelse af verden.

En investering i fremtiden

At gå til hvalpetræning er en investering i din hunds fremtid. Det gør ikke bare din hund lettere at træne – det giver også et stærkere bånd mellem jer og forebygger en lang række problemer.
Kort sagt: Hvalpetræning giver din hund den bedste start på livet.

TAGS

CATEGORIES

Grunddressur