Online grunddressur
God kontakt er fundamentet i al Jagthundetræning.
Formålet med kontaktøvelserne er, at hunden lærer at vælge dig til, også når der sker spændende ting omkring jer. Det er hunden, der skal opsøge kontakt – ikke dig. Derfor trænes øvelserne bedst i ro, gerne indendørs i starten.
I denne korte video viser jeg dig, hvordan du trin-for-trin kan opbygge kontaktøvelser med og uden forstyrrelser.
Kontaktøvelser
Sådan træner du kontaktøvelser trin for trin.
Vælg et markør signal fx “dygtig” eller anvend klikker.
1. Kig op og få en godbid
Stå passivt foran hunden og vent til den kigger op – bare et kort blik.
Sig “dygtig” → beløn. (Gentag 5–8 gange.)
2. Kontakt med forstyrrelse
Placer en godbid i flad hånd ud for hundens hoved.– vent til den kigger op
→ “dygtig”og beløn.
3. Flere forstyrrelser
Læg en synlig forstyrrelse foran jer.
Vent på, at hunden VENDER fokus fra forstyrrelsen og kigger på dig.
“dygtig” → beløn.
4. Kontakt i bevægelse
Gå baglæns med hunden foran dig.
Når hunden søger øjenkontakt under bevægelse
→ “dygtig” og beløn ved benet.
5. Bevægelse med forstyrrelse
Tilføj en forstyrrelse som i trin 2. Godbid i flad hånd. vent til den tager kontakt.
→ “dygtig” og beløn.
6. Tilføj flere forstyrrelser
Tilføj flere forstyrrelser såsom kastede genstande (legetøj, bold, dummy). Hunden belønnes for at holde kontakten og ignorere forstyrrelserne.
Gode råd til kontakttræningen
Træn i korte sessioner (1–2 min.)
Start indendørs – uden forstyrrelser
Brug et markørsignal (fx “dygtig”)
Brug små, lækre godbidder.
Vent! Lad hunden tænke selv og tilbyde kontakten.
Typiske fejl
Føren skaber kontakten – Hunden lærer ikke at vælge dig – men forventer, at du tager initiativet.
For mange forstyrrelser for tidligt hunden mister succesoplevelserne
Forkert timing – hunden når at kigge væk inden den belønnes.
For lange træningspas – Hunden mister motivation