Online grunddressur del 2
Sådan lære du din hund STOP – gennem positiv træning
Stoptræning skal være sjovt og på hundens præmisser. Det vil sige – den skal forbinde stop med noget positivt, så får du en hund der glædeligt stopper og afventer signal.
STOP-træning
Sådan træner du STOP trin for trin.
1. Baglæns gang med sit
Start med baglænsgang son i kontaktøvelsen, når du stopper op skal hunden sætte sig ned
“dygtig” → Beløn
2. Forbliv siddende
Begynd at tilføje et lille fløjt. Hunden skal nu blive siddende også selv om du forsætter med at gå 2-3 skridt baglæns.
Skynd dig tilbage og beløn
3. Sit på fløjte
Tilføj nu fløjten. Så i det hunden er ved at sætte sit fløjter du stopfløjt. Fortsæt som i forrige trin. og stadig skynd dig tilbage og beløn
4. spis godbid og sit
Når hunden har forstået stopfløjt, sender du den ud til en omvendt balje med en godbid. Hunden skal spise godbidden og sætte dig på dit signal.
5. Øg afstanden
Når hunden sætter sit på sec. du fløjter stop, kan du begynde at øge afstanden lidt. Men start med at gå med hunden ud til baljen de første mange gange. ellers risikere du at den tager et par skridt tilbage mod dig, inden den sætter sig.
6. Sit i fri grunddressur
Når du kan sende hunden ud til baljen på lang afstand og den sætter sig ned hver gang. kan du prøve at lade hunden løbe frit. Fløjt STOP og når hunden sætter sig og kigger på dig sender du den efter bolden.
Gode råd
Gør STOP-signalet sjovt og værdifuldt. Skal føles som en leg – ikke en “kontroløvelse”
Hvis hunden sætter sig langsomt eller sjusket, så undlad at belønne. Hunden skal lære, at kun det hurtige sit der udløser ros.
Gør det let for hunden at vælge rigtigt. Gå langsomt frem.
Typiske fejl
At øve med for stor afstand for tidligt – Hunden får ingen eller få succeser.
At fløjte, mens man stopper op –
Du skal fortsætte med at gå baglæns, når du fløjter. STOP-signalet er hundens handling.
At sende hunden, før den kigger i den rigtige retning
Vent, til den kigger ud mod låget/baljen med godbidden.