Dirigering – Det bør du vide, før du sender din hund

At lykkes med dirigering er et spørgsmål om, hvorvidt vi som hundefører har skabt de rette forudsætninger for vores hund.

Dirigering handler om at kunne hjælpe hunden ud til et givet punkt. Det kan være en nødvendighed på jagt, hvor hunden er sendt efter en anskudt fugl og derfor ikke har set den fugl, der blev skudt efterfølgende.

En god dirigering starter længe før hunden bliver sendt og kræver indsigt og forståelse for terræn, vejr, vind og selvfølgelig hundens sanser og instinkter.

Alt sammen forudsætninger for at sætte hunden i stand til at lykkes.

Hvad består dirigering af?

Dirigering består grundlæggende af:

• Lige linjer
• Side-dirigering (højre/venstre)
• Back
• Stop
• Områdesøg

Men det vigtigste fundament er faktisk de lige linjer. En hund, der forstår at holde en linje gennem terræn med forstyrrelser og fristelser, har et solidt udgangspunkt for al videre dirigering.

Korrekt opstilling (at line op)

En god dirigering starter altid med, at hunden er linet korrekt op. Hvilket vil sige:

• Hunden kigger i retningen.
• Kroppen peger i den retning, du ønsker at sende.

Send aldrig, hvis hunden kigger i en anden retning, eller står skævt i forhold til den retning, den skal løbe.

Din egen opstilling betyder også noget. Dine fødder, skuldre og blikretning skal vise retningen tydeligt. Hunden aflæser dig mere, end du tror.

Det kan sammenlignes med at køre bil – vi drejer ubevidst en smule i den retning, vi kigger. Det samme gælder her. Hvis du ikke er tydelig i din kropsretning, bliver linjen upræcis.

Tag dig tid. Justér. Skab ro. Send først, når alt peger rigtigt.

Tænk over vindretningen inden du sender

Hundens næse er dens stærkeste sans. Derfor er indsigt i hundens lugtesans afgørende for en vellykket dirigering. Fært påvirkes i høj grad af vejrforholdene. Den er afhængig af jordens og luftens temperatur, fugtighed og vind.

Planter påvirker også færten. Apportering i højt græs med pollen kan være udfordrende – særligt i stille vejr. Her kan selv den mindste vindpåvirkning være afgørende for, om hunden får fært.

Brug altid vinden aktivt til at dirigere hunden ind i færten – især når forholdene er vanskelige.

Tænk over vind og fært inden du sender:

• Kommer hunden til at få fært på vej ud?
• Vil vinden trække hunden af linjen?
• Kan vinden hjælpe hunden ind i området?

Fært ligger ikke pænt og venter. Den bevæger sig. Den samler sig i lavninger. Den driver med vinden og hænger i beplantningen.

Når en hund afviger fra linjen, skyldes det derfor ofte færtpåvirkning.

Se linjen fra hundens perspektiv

Vi mennesker tænker ofte i synslinjer. Hvis vi kan se punktet, må hunden også kunne.

Men hundens syn fungerer anderledes end vores.

Hunde har et bredere synsfelt end mennesker, men en smallere zone for præcis dybdebedømmelse. Det betyder, at afstande og terrænskift kan være sværere for hunden at vurdere.

Hunden ser tydeligt blå og gule nuancer, mens røde og grønne genstande kan flyde sammen med omgivelserne. Derfor kan synlige dummyer i blå eller gul være en fordel under indlæringen.

Husk også hundens lave synsvinkel. Højt græs, små bakker og ujævnt terræn kan blokere udsynet langt hurtigere, end vi tror.

Hunde registrerer bevægelse tydeligt, men stillestående genstande kan være svære at se på afstand.

Derfor skal vi ikke kun tænke i, hvad vi kan se – men i hvad hunden oplever ude på linjen.

Inden du sender, bør du have “læst” terrænet

Terrænet er aldrig neutralt. Det påvirker linjen, hundens tempo og dens beslutninger undervejs.

Start dirigeringstræning i terræn med enkle, overskuelige linjer – eksempelvis på en sti eller vej uden forstyrrelser. Når hunden med stor selvtillid løber lige linjer langs stier, hegn eller markskel, kan du gradvist introducere mere udfordrende terræn.

Brug i begyndelsen terrænets naturlige linjer som hjælp. Hegn, spor, markskel og stier fungerer som visuelle og fysiske guidelines, der støtter hundens retning.

Når du ønsker at øge længden på dirigeringerne, kan du med fordel bruge terrænet strategisk. En bakketop kan eksempelvis være en hjælp. Når hunden når det punkt, hvor den begynder at blive usikker, får den pludselig øje på dummyen længere fremme. Det skaber forståelse og opbygger selvtillid.

En lige linje er ikke blot en retning i terrænet.
Det er hundens evne til at fastholde sin kurs – også når terræn, fært og forstyrrelser udfordrer den.

Når hunden med sikkerhed kan stoppes ude i terrænet og dirigeres ligeud, højre/venstre og back, kan træningen flyttes til mere kuperet terræn og terrænskift som grøfter, vandløb eller markskel, hvor hunden skal dirigeres igennem eller over.

Hver gang du introducerer nyt terræn, bør du reducere afstanden og sværhedsgraden, så hunden opnår succes.

At “læse terrænet” handler derfor om at forudse, hvor linjen brydes, hvor hunden kan blive usikker, og hvor du kan hjælpe den til at lykkes. Når du har tænkt terrænet igennem, inden du sender, giver du hunden de bedste forudsætninger for at holde sin linje.

Afsluttende refleksion

God dirigering handler om at finde balancen mellem støtte og selvstændighed. Det handler om hundens evne til at fastholde sin kurs, også når terræn, fært og forstyrrelser udfordrer den.

Dirigeringstræning er sjovt, men for meget dirigering kan gøre nogle hunde usikre og uselvstændige. Oplever du, at din hund ikke vil forlade dig, når den sendes, eller konstant vender sig og “spørger” ude i terrænet, bør du holde igen – særligt med stop-træning.

En hund, der konstant stoppes og korrigeres, mister fremdrift og selvtillid. Netop derfor bør du altid afslutte med nogle gode ligeud sendinger.

Tak fordi du læste med – herfra er bare at sige rigtig god dirigeringstræning.

Vil du lære mere om dirigering, kan du evt. deltage i en af mine Temadage som jeg jævnligt afholder.